Jobcenter ideologi – derfor!

Fagfolk i flere brancher taler om et “Jobcentersyndrom”

Jobcentersyndrom er en rimelig nøjagtig beskrevet tilstand, udviklet efter længere tids kontakt med den kommunale forvaltning.
Tilstanden er et udtryk for den fysiske og mentale nedbrydning der finder sted når borgere bliver udsat for meningsløsheden i deres urimeligt langvarige forløb i det kommunale hamsterhjul, hvor udsigten til afklaring eller en meningsfuld beskæftigelse er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald uvis.

Det absurde teater i Holbæk.

Et uigenndriveligt bevis på at indsatsen ikke er beregnet på at hjælpe borgere ligger i det fundamentale princip i “Hjælpen”
Intet er frivilligt og ulydighed medfører repræsalier.
Tvang og sanktioner er redskaberne til at fastholde borgere eller forringe deres vilkår og livskvalitet.

“Udvikling” af arbejdsevne er også et glimrende eksempel.

Intet, blot nogenlunde middelmådigt begavet menneske, kan se det mindste gran af fornuft i at udvikle arbejdsevne på nogle få timer om ugen – ikke engang hvis der virkelig var tale om at udvikle den.
For det første eksisterer de arbejdspladser ikke, som har brug for den type arbejdskraft, for det andet “udvikler” man ikke en skid.
De berørte borgere er udmærket klar over deres formåen og det burde en kompetent jobkonsulent også være efter blot en halv times samtale.
Kunne man så endda tilbyde borgerne den type job – det har man så ikke hørt om endnu, andet end i meget få tilfælde.

Det gavner kun konsulentindustrien og koster milliarder.

Kolossale beløb bruges på at tvinge borgere i helbredsskadelige aktiviteter, for derefter at bruge tilsvarende beløb i sundhedssystemet på at rette op på de skader man selv har forvoldt, ligesom store summer bruges på dyre beskrivelser, attester, statistikker lavet af fagfolk – men som ingen læser eller tillægger betydning i praksis.

Intet sagligt belæg, men hvorfor gør man det så?


Når der ikke findes fornuftgrunde, må det være ideologisk eller holdningsbestemt. 
(Ja, jeg er blevet inspireret af en glimrende artikel, skrevet af Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen). Læs mere om den begavede debatør på FB.
Man nægter konsekvent at ændre systemet fordi den politiske hensigt aldrig har været at hjælpe borgerne.
Derimod kan det bruges til at true raske arbejdsomme mennnesker.
Det sender et klart signal om hvilke ydmygelser og lidelse man bliver udsat for, hvis ikke man kan leve op til idealet om at “Arbeit macht frei”, så derfor skal der bare knokles videre uanset hvad, i profit-maximeringens hellige navn – men selv arbejdsgiverne er ved at have fået nok af tåbelighederne.
Det har intet at gøre med “at det skal kunne betale sig at arbejde”, men betyder kun at der sendes et klart signal om, at man virkelig er på skideren, hvis man ikke kan. 
Det er DET man betaler de mange milliarder for.

Iberisk Jobcentersnegl – Skadeprofil

Iberisk Jobcentersnegl efterstræber overvejende udsatte borgere. Masseforekomst af de store mangefarvede individer er normalt et sikkert tegn på, at forvaltningen er inficeret.
Ved svære angreb ædes stort set alt initiativ, og der er ikke tvivl om, at dræbersneglen har holdt sit indtog i afdelingen.
Gange, kontorer, opholdsrum og kantine er i så tilfælde fyldt af mængder af arten. Som regel har også naboerne, såvel som fagligt personale i sundhedsvæsenet voldsomme problemer når forekomsten bliver almindelig udbredt i området.
Iberisk Jobcentersnegl opretholder livet blandt andet ved at fortære mindre modstandsdygtige individer – endda af sin egen art, hvilket er et af kendetegnene på arten: Postea consultus pestes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *